Indkøbskurv (0)

Du har ingen varer i kurven.

Vingårde / Domaine Mounié

Tilbage til vingårde
Domaine Mounié

Domaine Mounié

Domaine Mounié så dagens lys i 1925. Hélène og Claude Rigaill er de meget venlige ejere, som driver de 22 hektar videre i 5 generation. De ældste af vinstokkene af typen carignan og grenache er ca. 50 år gamle.

Produktionen foregår i Cötes du Roussillon Village midt i landsbyen Tautavel i beskedne, men meget velordnede omgivelser. Tautavel har 800 beboere og er en af centrale vinlandsbyer i Roussillon.

I bygningens stueetage finder man en lille « vinbar » hvor man kan smage alle produkterne omgivet af de karakteriske, store cementkar. Her foregår den traditionelle « maceration carbonique »  i store lukkede kar med typisk 10-12000 liter. På loftet står de små egefade tæt ved hinanden, bl.a. med den kommende årgang af Expression, som er en af Vindanmarks populære vine i den mere muskuløse klasse.

Vi har hos seneste besøg hos producenten smagt på Expression i årgangene 2008 – 2011 og valgt sidstnævnte, som både har den lækre, dybe smag af mørke bær sammen med noter af chokolade og tørrede frugter – samt en friskhed og en syre, der vidner om minimum 5 års levetid på flaske, hvis den får lov at blive der så længe. Druerne er de klassiske sydfranske, grenache og carignan. Årgangen 2011 har tillige fået udmærkelsen « Coup de Coeur » i den franske vinbibel, Guide Hachette, hvilket er den højest mulige vurdering.

Etiketterne for Domaine Mouniés produkter prydes af en lille stregtegning af « L’Homme de Tautavel », som betegnes som den ældste europæer, som levede for ca. 450.000 år siden.

Læs mere >

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.