Indkøbskurv (0)

Du har ingen varer i kurven.

i seks årtier 15/9 - 2023

  • fredag den 15. september 2023, 19:30
  • fredag den 15. september 2023, 21:30
  • fredag den 15. september 2023
  • Kystpromenaden 2, Aarhus
  • 34 / 80

The Rolling Stones i seks årtier
Historien om verdens største, ældste og måske sidste rockband

I 2023 er det 60 år siden at The Rolling Stones udgav deres debut-single og siden blev til The Greatest Rock n Roll band in the World. En titel som bandet beviste at de i den grad stadig kunne leve op til på den storroste 60-års stadion turne i Europa i 2022. Samtidig fylder både Mick Jagger og Keith Richards 80 år i år, mens både et nyt album og ny turne skulle være klar senere i år.

De runde jubilærer skal naturligvis fejres med manér og vi byder derfor indenfor til en musikalsk rejse gennem seks årtier om verdens største, ældste og måske sidste ægte rockband fortalt i ord, billeder, video og musik.

Hør bl.a. historien om at opfinde prototypen på et rockband. Hvad sangene og teksterne egentlig handler om. Om dekadencen og myten om sex, drugs & rock n roll. Om Mick og Keiths turbulente forhold. Om uendelige turnéer, skandaler, skænderier, rekord-koncerter og milliarder på bankbogen. Og om at holde sig på toppen af poppen i nu 60 år og stadig spille stadion koncerter, når man nærmer sig de 80, mens dødsfald og alvorlige helbredsproblemer sætter ind. Undervejs kommer de to foredragsholdere også ind på deres personlige forhold til Stones, om det at møde og interviewe medlemmerne af bandet flere gange og så debaterer de om rocken for alvor både blev født og dør med The Rolling Stones?

Om foredragsholderne:

Erik Jensen er forfatter, tidligere musikredaktør og er nu korrespondent for international kultur hos dagbladet Politiken.
Han har interviewet alle Stones medlemmerne flere gange og set dem live et utal af gange siden 1982 .

Mikkel Falk Møller er forfatter, musikjournalist og radiovært hos bl.a. DR og Radio 4. Han er en af landets største Rolling Stones kendere og har set bandet live 18 gange - og en enkelt gang mødt hele Stones. Foredraget er lavet ud fra de to foredragsholderes populære podcast om Rolling Stones: https://www.radio4.dk/program/the-rolling-stones-i-seks-aartier/

Aktualitet:

I august 2021 døde bandets trommeslager, Charlie Watts og den triste nyhed bragte atter Stones på forsiden af alverdens medier. Men det blev ikke enden for bandet. Tværtimod tog de i sommeren 2022 ud på en stærkt kritikerrost, udsolgt og høj-energisk stadion turné for at fejre deres utrolige 60-års jubilæum. En turné der atter cementerede Rolling Stones' enorme popularitet og status som verdensomspændende kulturelt ikon. Rygterne går også at Stones udgiver et nyt studiealbum i 2023 og fortsætter deres turné til efteråret. Der gror altså (stadig ikke) mos på en rullesten - og som Keith Richards selv har formuleret det: "You've got the Sun, you've got the Moon and you've got The Rolling Stones!"

175,00 kr
Inviter venner

Andre events

Vis flere
  • Sauna Senere, Train/VinDanmark, 16/6 - 2023

    16. Jun 2023

    Sauna Senere, Train/VinDanmark, 16/6 - 2023

    110,-


    Klik ind og køb ...

    Vis event
  • Zetterlund Tribute - Feat. Samara Bahrami  7/7 - 2023

    07. Jul 2023

    Zetterlund Tribute - Feat. Samara Bahrami 7/7 - 2023

    200,-
    Aarhus Jazz festival 2023-

    ...
    Vis event
  • Thomas Sejthen Trio 8/7 - 2023

    08. Jul 2023

    Thomas Sejthen Trio 8/7 - 2023

    100,-
    Aarhus Jazz festival 2023

    ...
    Vis event